Sametinget i Norge -Sámi Parliament of Norway

Koordinater : 69°28′14.24″N 25°29′45.62″E / 69,4706222°N 25,4960056°E / 69,4706222; 25.4960056

Sametinget i Norge Nordsamisk : Sámediggi Lulesamisk : Sámedigge Pitesamisk : Sámedigge Umesamisk : Sámiediggie Sydsamisk : Saemiedigkie Skoltsamisk : Sääʹmteʹǧǧ Norsk : Sametinget
9. Samisk Parlamentariske Forsamling
Type
Type	Unicameral
Historie
Grundlagt	9 oktober 1989 ( 1989-10-09 )
Forud af	Norske Samiske Råd
Ledelse
Højttaler	Tom Sottinen, Labour siden 15. juni 2018
næstformand	Tor Gunnar Nystad, NSR siden 12. oktober 2017
Formand for Sametinget	Silje Karine Muotka, NSR siden 21. oktober 2021
Struktur
Sæder	39
Politiske grupper	Styrelsesrådet (21) Norske sameforening (17) Centerpartiet (3) Ávjovári flyttende samisk liste (1) Opposition (18) Nordkalotfolk (9) Arbejderpartiet (6) Samisk Folkeparti (1) Fremskridtspartiet (1) Uafhængig (1)
Valg
Afstemningssystem	Åben liste proportional repræsentation Ændret Sainte-Laguë metode
Sidste valg	13. september 2021
Næste valg	2025
Mødested
Sametinget i Norge Bygning Karasjok, Norge
Internet side
www .sametinget .no

Sametinget i Norge ( norsk : Sametinget, nordsamisk : Sámediggi [ˈsaːmeˌtiɡːiː], lulesamer og pitesamer : Sámedigge, Umesamer : Sámiediggie, sydsamer : Saemiedigkie, skoltesamer : Sääʹmteʹǧǧ ) er det repræsentative organ for mennesker af samisk arv i Norge . Det fungerer som en institution for kulturel autonomi for det oprindelige samiske folk.

Parlamentet blev åbnet den 9. oktober 1989. Sædet er i landsbyen Kárášjohka (Karasjok) i Kárášjohka Kommune i Troms og Finnmark amt. Det har i øjeblikket 39 repræsentanter, som vælges hvert fjerde år ved direkte afstemning fra 7 valgkredse. Sidste valg var i 2021. I modsætning til i Finland dækker de 7 valgkredse hele Norge. Den nuværende formand er Silje Karine Muotka, som repræsenterer Norsk Sameforbund .

Historie

I 1964 blev det norske sameråd oprettet for at behandle samiske spørgsmål. Medlemmerne af organet blev udpeget af statslige myndigheder. Dette organ blev erstattet af Sametinget.

I 1978 offentliggjorde det norske vandressource- og energidirektorat en plan, der opfordrede til opførelse af en dæmning og et vandkraftværk, der ville skabe en kunstig sø og oversvømme den samiske landsby Máze . Denne plan blev mødt af stærk modstand fra samerne og resulterede i Alta-kontroversen . Som et resultat af striden afholdt den norske regering møder i 1980 og 1981 med en samisk delegation udpeget af Norsk Samisk Forening, Samisk Rendyrkerforening i Norge og Norsk Samisk Råd. Møderne resulterede i, at der blev nedsat et udvalg, der skal drøfte samiske kulturspørgsmål, og Samernes Rettighedsudvalg, der behandler samiske retsforhold. Sidstnævnte foreslog et demokratisk valgt organ for samerne, hvilket resulterede i sameloven af ​​1987. Derudover resulterede Samernes Rettighedskomité i 1988-ændringen af ​​den norske grundlov, og vedtagelsen af ​​Finnmarksloven i 2005.

Sameloven (1987:56), som fastlægger det norske Sametings ansvar og beføjelser, blev vedtaget af det norske storting den 12. juni 1987 og trådte i kraft den 24. februar 1989. Sametingets første samling blev indkaldt den 9. oktober 1989 og blev åbnet af Kong Olav V .

Organisation

Det norske sametings plenum ( dievasčoahkkin ) har 39 repræsentanter valgt ved direkte afstemning fra 7 valgkredse. Plenarmødet er det højeste organ i Sametinget og er suverænt i udførelsen af ​​Sametingets opgaver inden for rammerne af sameloven. Repræsentanterne fra det største parti (eller fra et samarbejde mellem partier) danner et regeringsråd ( Sámediggeráđđi ), og vælger en præsident. Selvom næstformandsposten formelt blev fjernet fra Sametingets forretningsorden i 2013, anses det for Sametingsformandens bekymring, om han eller hun ønsker at udpege en næstformand. Styrelsesrådet er ansvarlig for at udføre parlamentets roller og ansvar mellem plenarmøderne. Derudover er der flere tematiske udvalg, der behandler specifikke sager.

Præsidenter

	Navn (fødsel-død)	Portræt	Valgt	Tiltrådte embedet	Forlod kontor	Politisk parti	Råd(er)
1	Ole Henrik Magga (1947–)		1989 1993	1989	1997	Norske sameforening	Magga
2	Sven-Roald Nystø (1956–)		1997 2001	1997	20 oktober 2005	Norske sameforening	Nystø
3	Aili Keskitalo (1968–)		2005	20 oktober 2005	26. september 2007	Norske sameforening	Keskitalo I NSR – Sp – SfP �L–SSN
4	Egil Olli (1949–)		– 2009	26. september 2007	16. oktober 2013	Arbejderpartiet	Olli I Ap
Olli II Ap – Árja –NKF–ÅAsG–SSN
5	Aili Keskitalo (1968–)		2013	16. oktober 2013	8. december 2016	Norske sameforening	Keskitalo II NSR – Ap – Árja –ÅAsG
6	Vibeke Larsen (1971–)		–	8. december 2016	12. oktober 2017	Arbejderpartiet	Larsen Ap – H – Árja
						Uafhængig
7	Aili Keskitalo (1968–)		2017	12. oktober 2017	21. oktober 2021	Norske sameforening	Keskitalo III NSR – Sp �L–ÅAsG
8	Silje Karine Muotka (1975–)		2021	21. oktober 2021	etableret	Norske sameforening	Muotka NSR – Sp �L

Beliggenhed

Sametinget i Norge ligger i Karasjok (Kárášjohka), og bygningen blev indviet den 2. november 2000. Der er også kontorer i Guovdageaidnu (Kautokeino), Unjárga (Nesseby), Gáivuotna (Kåfjord), Romsa (Tromsø), Skánik ( Evenskjær) Ájluokta (Drag), Aarborte (Hattfjelldal) og Snåase (Snåsa).

Byen Kárášjohka betragtes som et vigtigt centrum for samisk kultur i Norge. Cirka 80 % af byens befolkning er samisktalende, og byen huser også samiske sendestationer og flere offentlige og private samiske institutioner såsom Samisk Museum og organisationen Samisk Handel og Industri.

Bygning

Bygningen er tegnet af arkitekterne Stein Halvorsen & Christian Sundby, som vandt den norske regerings opfordring til projekter i 1995, og indviet i 2005. Regeringen efterlyste et byggeri, så "Sametinget fremstår på en værdig måde" og "afspejler samisk arkitektur." Derfor ligner plenarforsamlingshusets spidse struktur de tipi, som samerne brugte som nomadisk kultur. Folketingsbygningen rummer også et samisk bibliotek med fokus på bøger på det samiske sprog eller om samiske emner, og det samiske handelskammer, samisk handel og industri«.

Ansvar

Folketinget arbejder med politiske spørgsmål, som det anser for relevante eller af interesse for det samiske folk. Sametingets ansvarsområder i Norge er: "(1) at fungere som samernes valgte politiske organ for at fremme politiske initiativer og (2) at udføre de administrative opgaver, der er uddelegeret fra nationale myndigheder eller ved lov til Sametinget."

Omfanget af ansvar, der blev tildelt og overført fra den norske regering på tidspunktet for etableringen, var beskedent (1989). Der er dog tilføjet flere ansvarsområder, herunder:

• Forvaltning af Samisk Udviklingsfond, som bruges til tilskud til samiske organisationer og Sami duodji (1989).
• Ansvar for udviklingen af ​​det samiske sprog i Norge, herunder tildeling af midler til samiske sprogkommuner og amter (1992).
• Ansvar for samisk kultur, herunder en fond fra det norske kulturråd (1993).
• Beskyttelse af samiske kulturarvssteder (1994).
• Udvikling af samiske læremidler, herunder tildeling af tilskud til formålet (2000).
• Valg af 50 % af medlemmerne til bestyrelsen i Finnmark Gods (2006).

En af opgaverne er at sikre, at samelovens § 1-5 (1987:56) opretholdes, dvs. at de samiske sprog og norsk fortsat har samme status. Et godt eksempel på dette er den nuværende situation i Tysfjord, hvor talere af lulesamisk ikke kan udføre deres officielle virksomhed på det sprog, da kommunen ikke har stillet nogen til rådighed, der kan tale det, til at hjælpe dem. Dette er den eneste kommune i Norge, hvor talere af det sprog teoretisk set burde kunne tale det med embedsmænd, men det er ikke blevet til noget; derfor må Sametinget kæmpe for denne sag med Tysfjord og skal bringe den til den norske regerings opmærksomhed, hvis Tysfjord ikke formår at rette op på situationen.

Økonomi

Finansiering

Finansieringen bevilges af den norske stat over forskellige nationale budgetposter. Men folketinget kan fordele de modtagne midler efter egne prioriteringer. I den norske regering er hovedansvaret for samiske anliggender, herunder tildelingen af ​​midler, Kommunalministeriet .

Løn og andre udgifter

Præsidentens løn er 80% af medlemmerne af det norske kabinet . Lønnen til de øvrige 4 medlemmer af Sámediggeráđđi (styrelsesrådet) er 75 % af præsidentens løn. Talerens løn er 80 % af præsidentens.

Valg

For at være stemmeberettiget eller valgt til det norske Sameting skal en person være optaget på Sametingets valgliste. For at komme med skal følgende kriterier være opfyldt som fastsat i samelovens § 2-6: "Enhver, der erklærer at betragte sig selv som samer, og som enten har samisk som sit modersmål, eller har hhv. har haft en forælder, bedsteforælder eller oldeforælder med samisk som hjemmesprog, eller som er barn af en, der er eller har været optaget i Sametingets valgliste, har ret til at blive optaget i valglisten d. Sametinget i bopælskommunen." Resultatet af sidste valg:

Resumé af resultatet af det norske sametingsvalg den 13. september 2021

Parti		Stemmer			Sæder
		#	%	±	#	±
	Norske Samers Forening (NSR)	4.414	31,9 %	+3,8 %	17	-1
	North Calotte People (NKF)	2.529	18,3 %	+11,7 %	9	+6
	Labour Party (Ap)	2.081	15,0 %	-2,0 %	7	-2
	Centerpartiet (Sp)	1.326	9,6 %	+2,0 %	3	+1
	Samisk Folkeparti (SfP)	772	5,6 %	+3,6 %	1	+0
	Árja	738	5,3 %	-2,4 %	0	-1
	Fremskridtspartiet (FrP)	660	4,8 %	-2,7 %	1	0
	Det konservative parti (H)	596	4,3 %	-2,1 %	0	-1
	Ávjovári Moving Sámi List L)	329	2,4 %	-0,1 %	1	+0
	Samernes Folkeforbund (SFF)	200	1,4 %	-0,3 %	0	+0
	Ávjovári Resident List (FABL)	189	1,4 %	-0,1 %	0	-1
Totaler		14.084	100,0	–	39	±0
Blanke og ugyldige stemmer		296			–	–
Registrerede vælgere/valgdeltagelse		20.541	68,6	-1.7	–	–
Kilde: valgresultat.no

Samarbejde med statens regering

I den norske centraladministration er det koordinerende organ og den centrale administrator for samiske spørgsmål Afdelingen for samer og mindretal i ministeriet for arbejde og social inklusion. Denne afdeling koordinerer også det tværministerielle og nordiske statslige samarbejde om samiske spørgsmål. Sametinget høres, når statslige regeringsspørgsmål berører samiske interesser.

Se også

• Samisk politik
  • Sametinget i Finland
  • Sametinget i Sverige
  • Ruslands samiske parlament
• Valg i Norge

Referencer

eksterne links

Wikimedia Commons har medier relateret til Sametinget i Norge .

• Officiel side
• Om kønsbalance i parlamentet: Norges Sameting: Kom til 50-50, på International Museum of Women's hjemmeside